"Digitalisering er en uendelig rejse, og når kunderejsen er korrekt defineret, er der ingen grænser for, hvad vi sammen kan opnå"
Jesper er for nylig startet hos Microbizz som Director of Customer Experience.
Siden 2003 har Jesper arbejdet med en række software platforme i forskellige roller, hvor hans ekspertise inden for teknologi og kundepleje har været i centrum. Jespers seneste position hos Cludo involverede opbygningen af en global kundeafdeling, hvor sammen med sit team skabte han en ekstraordinær oplevelse for virksomhedens kunder. Det er denne erfaring, han nu ønsker at anvende hos Microbizz.
"Jeg brænder for at arbejde med teknologi, der gør en reel forskel for kunderne, og det er tydeligt, hvor central Microbizz er for vores kunders drift og succes," fortæller Jesper. "Jeg ser dette som en utrolig spændende udfordring, og det er netop grunden til, at jeg valgte dette job. Digitalisering er en uendelig rejse, og når kunderejsen er korrekt defineret, er der ingen grænser for, hvad vi sammen kan opnå."
En af Jespers primære opgaver er at hjælpe med at forme den digitale rejse for Microbizz's kunder. Derfor ser han også frem til at blive klogere på, hvordan Microbizz reelt anvendes hos kunderne, og hvilke optimeringsområder, der er i fokus – for som han siger "den rette indsigt i kundernes forretninger er nøglen til succes".
Jesper er 41 år og bor i Frederikssund sammen med sin kæreste Anja og hunden Thorvald. Sidste år købte de et gammelt hus, som de gradvist renoverer. Når Jesper ikke arbejder på huset, kan han ofte findes ude på sin racercykel, særligt hvis vejret er solrigt med medvind. Han har en passion for at cykle i de franske alper i sommerferien. Derudover er Jesper en aktiv del af trænerteamet for en lokal futsal-klub ved navn FC Fjordbold, der spiller indendørs fodbold i løbet af vinterhalvåret.
Vi ser frem til at følge Jespers rejse hos Microbizz og hans engagement i at skabe værdi for kunderne.
En fun fact om Jesper – hvis du føler, du kan genkende ham – er det måske fordi, han var statist i Krummerne 2 😁