microbizz

Mød Mette Gertz, People & Business Development Director hos Microbizz

Lær om Mette Gertz's rejse hos Microbizz som People & Business Development Director og hendes passion for HR og ledelse. Opdag hvordan det sociale miljø og vækststrategien driver hende fremad.

"Vi har en flad organisation, hvor der er meget store muligheder for selv at påvirke, hvordan man kommer frem til målet"

Som People & Business Development Director har Mette HR-ansvaret hos Microbizz og arbejder desuden tæt sammen med den øvrige ledelse omkring strategi og forretningsudvikling.

Men det hele startede et andet sted for nu snart 9 år siden.

Mette er uddannet Handelsøkonom med speciale i salg og salgsledelse, og startede i salgsafdelingen hos Microbizz tilbage i 2015. Men i længden dalede passionen for selve salgsdisciplinen og blev flyttet mere og mere over på at være en støtte for salgsdirektøren, som PA.

”I sin tid valgte jeg salgsvejen, fordi jeg altid har haft interesse i mennesker og gerne ville have et job med kontakt til mange mennesker. Men jeg blev mere og mere interesseret i, hvordan man arbejder med at få potentialet frem i andre, frem for mine egne salgsmål – og hvordan man får forskellige projekter eksekveret i en organisation – altså hvordan man får et team til at arbejde godt sammen”

Mette fortsatte PA-vejen - senere som PA for den administrerende direktør. Men det var også vigtigt at udvikle sig inden for sit eget fagområde, så parallelt hermed blev startet en karrierevej som HR-ansvarlig hos Microbizz.

I dag sidder Mette med alle HR-opgaverne i Microbizz - lige fra rekruttering til 1-1 samtaler, MUS-samtaler, lønsamtaler, medarbejdertilfredshed og i det hele taget alt under HR-paraplyen.

Senest er Mette blevet certificeret i  personligheds-og adfærdstest, PTP fra People Test Systems.

”Jeg brænder virkelig for processen med at ansætte de rigtige personer i forhold til at finde dem, der passer bedst ind i teamet”

Mette startede hos Microbizz som 24 årig og har været her i nu snart 9 år. Hvad er det, der har gjort, at Mette ikke selv har valgt at søge udfordringer uden for Microbizz?

”Dørene til nye muligheder har altid stået åbne hos Microbizz. Der har altid været mulighed for at prøve nye ting af, og finde ud af, hvilken vej, jeg gerne vil gå. Vi har en flad organisation, hvor der er meget store muligheder for selv at påvirke, hvordan man kommer frem til målet. Og så gør vi meget ud af medarbejdertrivsel. Vi er gode til at være sociale sammen, vi laver alle mulige ting lige fra brætspilsaftener, til træning og løbeture, biografture, fester, fredagsbar mm. Det er vigtigt for mig, at jeg er sted, hvor der er et stærkt socialt miljø”

I dag ved Mette, at HR og ledelse er den rette hylde. Og i en virksomhed som Microbizz, der har en ambitiøs vækststrategi, vil der blive ved med at være nye udfordrende opgaver inden for HR, både i forhold til rekruttering og fastholdelse og i forhold til at få kultur og værdier til at leve i hverdagen.

”Jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere inden for HR og være en del af den fortsatte vækstrejse med Microbizz. Jeg ved, at jeg er landet på rette hylde. Og personalet ved, at hvis de har udfordringer, kan de altid komme til mig – og det kan jeg godt lide”

Vi er bare glade og taknemmelige for, at Mette har været hos os i så mange år og glæder os til den fortsatte rejse.

Privat bor Mette i Hareskovby sammen med Christian og sønnen Karl. Og så er der en lillebror på vej i midten af juni. Udover tid med familie og venner bruges fritiden på træning og rejser, og en stor passion for god mad og vin.

Lignende nyheder