2023 går på hæld og et nyt spændende år er i sigte. Vi har taget en kort snak med CEO Camilla Simonsen efter godt et halvt år på posten.
En af de ting, der har været meget synligt for mig er, at vi var kommet for langt væk fra vores kunder. Derfor har det også været et af de første steder, jeg har sat ind. Henrik, vores salgsdirektør og jeg, har været rundt og besøge mange kunder allerede, og har haft tæt dialog med mange – og det er noget, vi bliver ved med at prioritere højt. Det er kun igennem den tætte kontakt, at vi kan blive ved med at bidrage med gode input til vores kunders digitale rejse og udvikle os sammen med dem. Og jeg må bare sige, det bliver ved med at være utrolig inspirerende for mig at se, hvordan Microbizz er med til at flytte kundernes forretning hver eneste dag. Det er en stor drivkraft for mig og for hele vores organisation.
Det har også været tydeligt for mig, at vi i for høj grad har lænet os op ad at være en konsulentforretning. Det er ikke der, vores fokus vil være fremadrettet. Vi er frem for alt en softwareforretning – vi skal fokusere på at udvikle og servicere vores løsning, så vi skaber værdi sammen med vores kunder. Det kræver et meget mere holistisk syn på samarbejdet, hvor vi hele tiden udvikler os, og får større indsigt i vores kunders forretning – der hvor vores produkt bruges hver dag. Vi har også gjort en række nye tiltag i vores support – både i forhold til tilgængelighed – nu kan alle kunder kontakte os på både telefon og mail som standard. Vi har sat ind i forhold til løbende opfølgning og svartider i supporten, og hele den del vil vi fortsætte med at styrke. Vores nye CX-afdeling med Jesper Jensen i spidsen holdt et godt indlæg om dette på vores åbent hus arrangement den 1. december, og jeg glæder mig til, at vi får udviklet endnu mere på den del af vores virksomhed i 2024.
Vi har brugt nogle kræfter på at finde ind til kernen af Microbizz – for vi kan ikke være gode til det hele, det må vi acceptere. Vi skal frem for alt prioritere, at vores kerneløsning, de key features som hovedparten af vores kunder bruger hver eneste dag – at den del hele tiden optimeres. Men også at kerneløsningen ikke forstyrres af for meget ny specifik udvikling. Det er derfor, vi har vores plugin-lag, som vores kunder og partnere virkelig har taget til sig, og vi udvikler rigtig mange plugins hver måned, som understøtter helt specifikke arbejdsgange uden at pille ved kerneløsningen. Og så er der driftsstabilitet. Microbizz er forretningskritisk for vores kunder. Løsningen bruges hver dag og driften skal køre stabilt. Vi har derfor gjort en lang række tiltag for at sikre den driftsstabilitet, og det bliver vi ved med at have rigtig meget fokus på.
For at skabe endnu mere værdi for vores kunder, vil jeg gerne, at vi udvikler vores brancheviden, og det er vi godt i gang med flere interne projekter i Ventu, hvor vi dykker ned i både de branchespecifikke funktioner i Microbizz og ser på, hvor det specifikt er, at Microbizz skaber værdi i den pågældende branche og hvilke tendenser, der præger branchen lige nu. Og så har vi jo vores partnere, som også har en dyb brancheviden, som kan støtte os på specifikke projekter.
Vi genstarter også vores Microbizz Circle i 2024, som er netværksmøder, hvor vi kan komme i tæt dialog med vores kunder, og kunderne også kommer i tæt dialog med hinanden og kan udveksle best practice, både inden for brancher men også på tværs af brancher. Det første møde i det nye år finder sted den 18. januar, og det har vi store forventninger til. Derudover vil vi gerne fortsætte det arbejde, som vi allerede har startet i 2023, og som jeg allerede har nævnt – at sikre driftsstabiliteten, fortsætte vores tætte kundekontakt, styrke kerneløsningen, og videreudvikle vores CX afdeling med ydelser, der understøtter vores kunders digitale rejse fra a til z.
Det er mine helt beskedne forventninger til 2024. 😊